Det hele startede med, at vi ville have en kat. Jeg (mor) købte en kattebog og blev fascineret af racebeskrivelserne i bogen. Næste skridt på vejen var manipulation af manden i huset. Da han var blød som smør, gik jagten ind på katteopdrættere. Temperamentbeskrivelsen af Abyssinieren passede rigtig godt ind i vores familiemønster, så den side af sagen var klar. Det skulle være en Abyssinier – gerne to, hvilket vi aldrig har fortrudt. Vi faldt for et søskendepar, to sorrel piger – Belle og Trille. På daværende tidspunkt boede vi i lejlighed, så spørgsmålet, om kattene skulle være ude- eller indekatte, kom slet ikke på tale. Efter et års tid flyttede vi i hus. Vi var enige om, at kattene skulle have lov at komme ud, da vi boede langt fra stærkt trafikerede veje. Efter 14 dage blev de lukket ud. På trediedagen kom naboen ind til os med den ene kat – Trille – i en papkasse. Han var meget ulykkelig, men hans to gravhunde havde fået fat i hende og slået hende ihjel. En forfærdelig oplevelse. Vi måtte sande, at alle de advarsler vi fik, før vi lukkede kattene ud var rigtige. Derfor er det en rigtig god ide at holde abyssinieren og somalien som indekat, hvilket de har det helt fint med, hvis de får nogle aktivitetsmuligheder. Vi byggede en kattegård i tilknytning til huset. I dag har vi indhegnet have, og kattene kan løbe ind og ud gennem en kattelem, når vi er hjemme. Det fungerer rigtig fint.